Portrætarbejde

Lys

Når du arbejder med lys har du 3 variable elementer at arbejde med: lyskildens størrelse, lyskildens afstand til motivet og lyskildens vinkel i forhold til motivet.

Når du øver lyslægning kan det være en god idé, at arbejde med én lampe og et element ad gangen. Lær dig hvilke af de 3 elementer (størrelse, afstand og vinkel) der har indflydelse på resultatet. Arbejder du f.eks. med Rembrandt lyslægning er det lyskildens størrelse der skaber den berømte trekant under øjet, lyskildens afstand til motivet der skaber bredden på trekanten, og det er vinklen der bestemmer dybden.

Det kan også være en god ide, at arbejde med en lampe ad gangen. Tænd modellyset, placér lampen og se hvor du med en given placering får belyst dit motiv evt. ved hjælp af testskud. Når du er tilfreds med din belysning af den første lampe, sluk den og arbejd med næste lampe på samme måde.

Der er forskel på formgivende og karakterskabende lyslægning. Den formgivende har til formål, at give os et retvisende billede af den person vi portrætterer. Det er også i den formgivende lyslægning vi fremhæver kindben, kæbeparti osv.. Det er her vi får folk til at synes mindre eller større end de er. Den karaktérskabende lyslægning skal til hver en tid underbygge den historie og dét budskab billedet har - tænk her i drama, imødekommenhed, venlig, tempo og lignende. Karakterskabende lys kommer som regel nedefra eller oppefra.

Vurdér altid om din lyslægning passer til den stemning og historie du vil skabe. Det er lys der skaber historien ligeså meget, som det er baggrunden, udtrykket og miljøet, omend ikke mere. Vores øjne finder lyset - først fokuspunktet og så følger vi lyset rundt. En flot lyslægning er med til at skabe vores rejse rundt i billedet. Sørg for at lyset ikke styres din læser ud af billedet før du ønsker det. Således kan man sige at lys giver liv - er noget vigtigt for billedets budskab så giv det lys (ikke nødvendigvis meget lys men bare lidt)

Posering

Jeg plejer at sige til mine elever, at de skal træne krops og ansigtanalyse indtil de helt ubevidst bruger de første par minutter med en fremmed person på at se på ham/hende. Det kræver naturligvis, at man kan multitaske når man både skal sige pænt goddag, præsentere sig, fange navnet på personen og lige nå at vurdere personers karakteristiske træk. Men det er muligt at lære. Byg en rutine. Du er tæt på, imens I siger goddag - start derfor med ansigtet. Det falder helt naturligt at se modparten i øjnene. Se størrelse, farve, form og dybde. Noter dig også hvilket øje der er størst. Hvilken side af ansigtet er bredest?

Du har fat i hånden, se kort ned på den mens du siger goddag og mærk efter. Vil du kunne bruge hænderne i optagelserne? Er de pæne, velplejede, passer det til det billede du skal skabe - til personen de sidder på? Smil til personen - det er ofte også noget der kommer helt automatisk, bemærk smilet du får tilbage. Prøver personen at skjule sine tænder med læberne eller evt. med en hånd? Er læberne anstrengt eller afslappet, tørre eller velplejede? Du har sikkert forstået det - min pointe er, gå systematisk til værks. Øjne, læber, ører, næse. Arbejd på samme måde med kroppen når du har sluppet personens hånd og du kan trække dig lidt væk. Arbejd diskret. Jeg stod en gang selv model for en fotograf, som lavede en åbenlys analyse. Hun kom tæt på, og vendte og drejede mig. Jeg brød mig faktisk ikke specielt meget om, at blive åbenlyst studeret på den måde. Tænk over hvordan du selv ville foretrække en øvelse som dette.

Når du går struktureret til værks ved du tidligt hvilke karakteristika du skal fremhæve (flotte funklende øjne, smukke bløde læber, et markant kæbeparti osv.) og hvilke du ikke skal fremhæve. Det giver dig de første hint om hvilken lyslægning der passer til personen. Husk at lys tiltrækker opmærksomhed, skygger nedtoner opmærksomheden. Et kantlys virker f.eks. formgivende, men hvis personen f.eks. har bumser eller et stort ar på kinden vil det måske ikke virke.

Brug din ansigts og kropsanalyse til at danne grundlag for din posering.

Hvilket perspektiv skal du skyde i og hvordan vil du placere personen i dit billede? Få styr på din framing. Dan kurver med modellen - brug gerne den gamle regel "kan det bøjes så bøj det". Overstrakte led kan have en tendens til at give et stift udtryk.

Hvis modellen kigger ind i kameraet vil øjnene automatisk tage fokus, så sørg for at alt omkring øjnene spiller (makeup, fokus, stemning osv.) Hvis modellens krop er det vigtigste så sørg for at modellen ikke kigger ind i kameraet men derimod mere ned af sig selv. Husk at din betragters øjne følger modellens øjenvinkel. Hvis modellen på billedet kigger på sine hænder vil den der ser på billedet automatisk også se på hænderne. Sørg for at din belysning passer til dette. Hvis du beder modellen kigge på sine hænder, og de er slet ikke er belyste slutter betragterens rejse i billedet brat her. Belys således i øjnenes retning og sørg for at belys det der er vigtigt.

Det der er tættest på kameraet kan have en tendens til at virke større. Skyder du en person, som har hænderne placeret ved ansigtet, vil hånden have en tendens til at synes, som en stor massiv klump, selvom dit fokuspunkt ligger i øjnene. Der er ikke en facitliste for hænders placering, posering og retning i et portræt. Hænder er forskellige og har så mange forskellige karakteristika, så det vil altid være en subjektiv vurdering hvordan de kan/skal placeres i et billede.

Vær opmærksom på placering og vinkling af skuldre og overarme. De kan nemt komme til at virke fejlproportioneret og for brede. Pas på med at danne forsvindingshuller i din posering. Dette sker typisk når skulderen er drejet mod kameraet og hagen er placeret tæt på skulderen.

Skab nogle rutiner ved din placering og posering af modellen. Vurdér hvor tæt du som fotograf kan gå på personen. Dette kan du typisk gøre ved at arbejde inde ved modellen. Spørg om du må rette på hår der stritter. Et ja giver dig den nødvendig tilladelse til at arbejde tæt på. Trækker personen sig for selv at rette håret betyder det at du bryder en grænse og du skal holde lidt mere afstand.

Brug din egen krop til at vise modellen hvilken posering du gerne vil have. Det er nemmere for den person du fotograferer at se - og efterligne - det du gør, end det er at prøve at forstå hvad du forklarer. Det giver også en mindre nervøs stemning mellem fotograf og model.

Arbejd med detaljerne. Sørg for at rydde så meget op som muligt inden optagelserne. Er der vildsluppet hår, sidder halskæde, øreringe, fingerringe, bh-stropper osv. som det skal. Har modellen armbånd på skal det være tydeligt, at det er et armbånd og ikke en hårelastik. Vær obs på om store ure trækker opmærksomhed - det kan nemt komme til at virke som en urreklame, hvor uret trækker opmærksomhed fra udtrykket. Husk at checke detaljerne hver gang du vender modellen.

Instruktion

Når du instruerer skaber du, som fotograf, stemningen i billedet. Skab så vidt muligt stemning med historier og forestillinger. Prøv at undgå spørgmål som modellen skal besvare. Når modellen skal tænke og du giver anledning til et længere svare får du ikke en ansigtsmimik du kan anvende i dit billede.

Skal du f.eks. tage et erhvervsbillede er der stor forskel på at spørge modellen "Hvornår startede du med at arbejde i virksomheden?" og "Prøv forestil dig at din søde kollega kommer og serverer en stor kop varm kaffe for dig lige når du allermest har brug for det". Den første ville give et "tænkende" udtryk og anledning til et længere svar "Det gjorde jeg i 2014, men så og så og så...." mens den sidste formentlig vil give anledning til et smil eller et grin.

Der er forskel på instruktionskommandoer og poseringskommandoer. Hold dig til poseringskommandoer "Drej overkroppen herover", "Læg armene over kors" osv. Instruktionskommandoer som "Smil", "Prøv at se sur ud", "Prøv at se ked ud af det" bør du undgå og istedet anvende historiefortællinger og forestillinger.

Hold dig klar imens du instruerer. Følg med i modellens reaktionsmønstre når du anvender din historiefortælling. Skab simple historier, så du ikke selv bliver grebet af kompleksitet og dermed skaber forvirring hos modellen og måske misser et godt udtryk fordi du ikke er klar i det øjeblik udtrykket opstår (timing).

Skyd mange billeder før du evaluerer. Det giver et afbrudt flow at du skal se på skærmen hver gang du har skudt et billede. Det er anstrengende for modellen og svært at finde tilbage i stemningen. Så når du har skabt en stemning så skyd løs indtil effekten af stemningen er overstået. Evaluer billederne samlet og har du ikke fået det du skal bruge så re-poser og skab en ny stemning.

Brug din krop og din egen vejrtrækning så meget som muligt. Brug din krop til at posere modellen og din mimik til at skabe fortrolighed og ro imellem jer. Jo mere modellen mærker et tæt samarbejde desto mere slapper han/hun af og du kan arbejde dybere med udtrykket i billedet. Ofte siger jeg, at man kan mærke på et billede om fotografen har været flygtig og overfladisk (med mindre der er tale om en meget dygtig og selvinstruerende model - typisk modebilleder).

Mærk efter om du selv får trukket vejret. Hvis du ikke trækker vejret kan du næsten være sikker på at den du fotograferer heller ikke gør det. Brug din vejrtrækning - eller mangel på samme - til en god anledning til at stoppe op og få en uofficiel pause i fællesskab. Sig "vi trækker lige vejret sammen engang her". Anerkend at der ligger et stort stykke arbejde i det her for jer begge. Husk at jo tættere du kommer på - jo mere du kan mærke af personen - desto mere kan den person der ser dit billede også mærke.

(Lidt) Teknik

Vær opmærksom på de signaler et hvert perspektiv sender. Skyd i øjenhøjde hvis du vil være neutral, men vælg et alternativ perspektiv hvis du ønsker at sende skarpere og mere tydeligt signaler. Vær altid opmærksom på hagehøjde ifht. kameraet.

Jeg bliver tit spurgt hvad der er mit foretrukne portrætobjektiv og hvad min foretrukne brændvidde er. Jeg arbejder fortrinsvist med faste optikker (50, 85, 105 eller 135 mm) hvilket jeg synes giver mig den kunstneriske frihed jeg ønsker. Det er fristende (og nemt) med en zoomoptik, men jeg har vænnet mig til at zoome med mine fødder (altså bevæge mig) for at være sikker på at jeg ikke ender med objektive fortegninger.

Diskussionen om stativ eller ikke stativ....synes jeg er unødvendig. Lærer du at arbejde med den begrænsning et stativ giver dig skaber det langt de bedste forudsætninger for et godt portræt. Men jeg anerkender at det fastlåser dig i en grad der kan være svær at acceptere... Bliv ved med at giv det en chance.

Tilbage for nu er kun at sige: Øv dig, øv dig, øv dig - hverken lyslægning, posering eller instruktion er nemt og kræver MASSER af øvelse.

God fornøjelse.

/S