Komposition og billedsprog - historiefortællende billeder

Hvad er et historiefortællende billede?

Alle billeder er som udgangspunkt historiefortællende, men her tager jeg udgangspunkt i billeder som binder et motiv sammen med et sted. Billedet har det formål at fortælle om noget - en begivenhed, et sted, et miljø - men ikke nødvendigvis om nogen.

Historiefortællende billeder forstås ofte bedst i en kontekst. Vi kender det historiefortællende bilelde fra reportagebilleder, artikler, bøger og udstillinger.

Billederne er bundet sammen af et tema, en overskrift, en titel eller en historie.

Oftest skal der få ord til at vi forstår dét som billedet - og den tilhørende tekst - skal forklare os.

Når jeg normalt taler om billedsprog handler det om at opnå en forståelig og læsbar kontekst. 

Et historiefortællende billede kan i princippet stå alene, men hvis du skal skabe f.eks. en udstilling eller en serie er det naturligt at billederne allesammen skal ses i sammenhørighed. De skal i sammenhørighed fortælle den samlede historie

Det handler om at skabe en følelse

Med historiefortællende billeder, og faktisk med alle type billeder, ønsker vi at vække en følelse i vores publikum.

For at man skal kunne det er det også vigtigt, at kunne mærke sine egne følelser. Det kan være en fordel at du ved hvilke type billeder der rammer dig, hvor de rammer dig og hvordan de rammer dig. Måske faktisk også hvorfor de rammer dig.

Prøv f.eks. at lægge mærke til hvad der sker i dig, når du ser et historisk billede, et billede fra en historisk begivenhed - du genfinder helt instinktivt en følelse - et minde - i dig selv. Tænk f.eks. på nogle af de store verdensbegivenheder, hvorfra vi alle genkender billederne; f.eks. mordet på JFK, da Danmark vandt EM, 9/11, Kronprinsparrets bryllup, da Berlin muren faldt, da ungdomshuset blev ryddet osv. Mange af os tænker helt instinktivt på den følelse vi havde i kroppen - og måske hvor vi var - da den pågældende begivenhed fandt sted - hvad enten det var noget godt eller skidt. Alt dette sker i os når vi ser et billede fra den pågældende begivenhed.

Prøv generelt at lægge mærke til hvor i kroppen du mærker bestemte typer af billeder. Nogle billeder vil fremkalde en undren - du rynker øjnene, er måske instinktivt skeptisk, nysgerrig eller videbegærlig. Andre billeder fremkalder glæde - du mærker sommerfugle i maven, et smil, måske et grin. Der er billeder du forarges, begejstres, imponeres - du reagerer på din helt egen måde. Hvilke typer af billeder inspireres du oftes af - og hvor mærker du dem? Hvilke virkmidler har dine inspiratorer brugt - er det teknisk styrke, kompositorisk styrke eller æstetisk styrke der er anvendt? Eller måske noget helt fjerde?

Hypotesen er, at når du kender dine egne følelser omkring virkemidler i billeder er det nemmere for dig at skabe billeder som taler til dit publikums følelser. Du ved ganske enkelt hvilke virkemidler du skal bruge.

Når vi fortæller historier med vores billeder løber vi også den risiko at vi skaber en anden følelse i folk end vi egentlig ønsker. Lad os forestille os, ja måske et helt vanvittigt eksempel, at vi skal skabe historien om at tomme bygninger gør at skadedyr flytter ind. Det er en interessant historie, men fordi jeg hader skadedyr genfinder min krop min følelse omkring rotter og mus. Jeg afskyr billedet - uanset hvad du vil sige med det. Det er selvfølgelig en risiko vi må løbe når vi arbejder med historiefortællingen - altså at folks følelser og fantasi får frit løb, men det er også noget vi alligevel med fordel kan tænke lidt over når vi skaber vores billede.

Gode billeder har energi, kontrast og sammenhørighed

En god måde at afgøre om et billede virker er at spørge dig selv om dit billede indeholder energi, kontrast og sammenhørighed. Men hvilke teknikker kan du bruge til at sørge for dette allerede inden og i optagelsen?

1) Hvad er essensen af min historie?

Udgangspunktet er altid at du skal både planlægge og optage billeder med basis i en essens. Tag aktivt stilling til essensen af historien - hver gang. Bestem dig for hvordan du vil udstille den.

Hver gang jeg ser et billede er det noget af det første jeg tænker "hvad er essensen af det her billede"? Når jeg vurderer andres billeder er det ofte tydeligt for mig om fotografen har gjort sig overvejelser om essensen - basalt sagt om fotografen ved hvorfor billedet er taget. Essens er et vigtigt begreb at arbejde med - også når du overvejer om dit billede virker eller ej. Du kan også sagtens bruge dette i portrætfotografiet - specielt når det handler om udtryk. Hvorfor har min model det her udtryk - hvad vil jeg signalere med det?

2) Gør din historie interessant ved hjælp af dit perspektiv

Mange historiefortællere vælger det åbenlyse perspektiv - normalperspektivet - altså set fra egen øjenhøjde. Jeg kalder det også behagelighedsperspektivet (når jeg virkelig presser mine elever kalder jeg det "dovenskabsperspektivet")

I normal perspektivet lader du dit publikums egne øjne og fortolkningsevne bestemme for meget på egen hånd. Alle kan forholde sig til normalperspektivet - vi behøver ikke engang rynke brynene for at forstå retningen. Man risikerer nemt at billedet bare bliver “endnu et billede”. Prøv at læg mærke til hvad der sker i dig når du oplever "skæve" perspektiver. Skærper du dit blik, går du op opdagelse? Går din hjerne igang med at afkode?

Ved hjælp dit perspektiv kan du give en følelse af omfanget på din historie. Skal du tegne et billede af at noget er tomt, bliver vi nødt til at kunne forholde os til hvordan det kunne se ud hvis det var fyldt.

Du kan også bruge dit perspektiv sætte ting i forhold til hinanden. Skal du fortælle historien om at noget er stort, er det vigtigt for dit publikum at vide i forhold til hvad vi oplever størrelsen.

Forestil dig, at essensen af din historie er at fortælle at hjemløse fryser om natten når de overnatter på gaden. Det billede ville ikke give mening skudt i et normalperspektiv - det er åbenlyst. Når du er i gadehøjde har du også behov for at man igennem perspektivet skal kunne se at det er nat - og måske koldt - og her er det dit perspektiv - din betragtningsvinkel der er afgørende for hvordan du får dit publikum til at forstå det.

Prøv at skyde det samme billede med 3 forskellige perspektiver og læg mærke til hvordan de forskellige perspektiver virker på dig.

Normalt når vi arbejder med perspektiv siger jeg altid til mine elever:

se lige ud, men se mere op og ned og også oppefra og nedefra - se indefra og udefra og gerne også over og se igennem

3) Led dit publikum til essensen af din historie ved hjælp af din komposition

Jeg har efterhånden sagt det her ofte: Du bruger din komposition til at holde dit publikum i billedet. Til at bestemme hvordan han/hun skal starte og slutte deres rejse rundt i billedet. 

Kompositionen er den måde vi bygger billederne op på og er naturligvis alt afgørende når vi skal taler om at lave historiefortællende billeder. Hvis vores øjne og hjerne ikke kan finde retning (komposition) stikker vi af - altså vi bliver nærmest stresset et øjeblik og vores krop finder den åbenlyse flugtstrategi “kom lad os løbe”.

Så når du skaber din historie skal du sørge for, at folk instinktivt bliver interesseret og går på opdagelse - og fanger en følelse de tager med sig på mere opdagelse for at fange essensen.

Brug de klassiske kompositionsregler så du sikrer at folk forstår dig og den historie du skaber (se tidligere indlæg om komposition og billedanalyse)

Husk at tænke i forgrund, mellemgrund og baggrund - igen handler det om at se ting i forhold til hinanden.

Brug dine overvejelser om essensen til at skabe din komposition. Hvis essensen er tomhed så find det i dit motiv som for dig signalere tomhed. Læg det i et af de punkter du rent kompositorisk ved der fanger de fleste. 

Det som er essensen af din historie skal fylde mest i din kompensation. Brug gerne ledende linjer for at guide dit publikum hen til essensen - ledende linjer er et åbenlyst valg og dermed undgår du at publik "føjter" ukontrolleret rundt i dit billede.

5) Brug farver og lys - din forståelse for lys og farver kan skærpe din historiefortælling.

Farver og lys skaber instinktivt humør og følelser. Lyse farver, skarpe farver har en tendens til at skabe positivitet, håb. Mange ens farver skaber ro. Et valg om at bruge skarpe kontraster i sine billede kan for nogen skabe nysgerrighed og en rejse rundt i billede men for andre virke enormt stressende og ja, frastødende. Det er en personlig præference som du som fotograf kan have svært ved at tage højde for i din historiefortælling.

Vejret lige nu har en afgørende betydning for den historie vi fortæller. Vælger du at fotografere i fuld sol kan du skabe nogle interessant skygger som måske passer til din historie, men som også kan lysne den følelse du ønsker at genskabe i din beskuer. 

Lys trækker os op og mørke trækker os ned. Så lys på hvis du vil skabe et billede af håb, optimisme og glæde - og mørkere hvis du ønsker at skabe bekymring eller måske understrege en alvorlig vinkel på din historie. Igen tag udgangspunkt i hvad for en følelse du selv kan genkende når du tænker på en bestemt historie.

6) Udtryk skal underbygge billedets troværdighed

Når du har mennesker med på dine billeder så vær opmærksom på, at udtrykket mennesket har skal passe til historien. Det giver lidt sig selv. Når du er historiefortællende i dine billeder er det bedst, at bruge spontane udtryk og ikke instruerede udtryk. Man kan godt forestille sig, at man gerne vil skabe en bestemt historie man har i hovedet, men det der bedst illustrerer historien er en person. Så man beder lige en bekendt spille model. Det bliver sjældent særlig troværdigt, hvilket er afgørende i det historiefortællende billede - det skal være troværdigt.

7) Baggrund og omgivelser hjælper dig i din historiefortælling

Baggrunden og omgivelserne har naturligvis også en afgørende betydning for din historiefortælling. Baggrunden må ikke forstyre og omgivelserne skal passe ind i historien.

Du skal altid - uanset hvilken type fotografering du dyrker - huske at din baggrund skal fungere, ellers er der ikke noget billede. Her tænker jeg ikke kun farver, afstand osv. men den skal give mening i konteksten. 

Vi bruger omgivelserne at sætte os ind i historien. Man kan faktisk antage, at vi sætter os selv ind i stedet for essensen i billedet og omgivelserne kan fortælle historien med vores øjne. Det er lidt åbenlyst, men hvis vores fortællerperspektiv - altså essensen af vores billede - er at noget bevæger sig skal omgivelserne i billedet helst opfattes dynamiske, mens selve hovedmotivet tiltrækker opmærksomheden og er fastfrosset i momentet.

8) Dyrk et antydende eller direkte billedsprog

Antydende billeder har helt andre virkemidler end direkte billeder. Det er også forskellige tekniske tilgangsvinkler du har til de forskellige billedsprog.

De antydende billeder taler ret meget til folks fantasi og egenfortolkning, og det fungerer ofte supergodt for folk som har en god fantasi, men også for folk som har en masse minder at hænge sin hat på. 

Det mere direkte billedsprog kan fungere godt for folk som vægter æstetik højt og som ikke har så meget brug for at få sat deres fantasi i sving - på det givne tidspunkt.

Du tænker formentlig ; "jamen det tilpasser jeg naturligvis situationen og mit kreative mode", og det er superstærkt hvis du kan det.

Men prøv at se dine billeder igennem og konkluder for dig selv hvad du bedst kan lide at arbejde med. Det vil være ret tydeligt hvis du ser dine billeder igennem).

Opsummering

  • Brug dine egne følelser i den kreative fase - hvad rammer situationen i dig? 
  • Tag altid aktiv stilling til essensen af din historie. Hvad er din fortællervinkel? Forestil dig at du skal kunne forklare (måske bare dig selv) hvorfor du har valgt at fortælle en historie med udgangspunkt.
  • Sæt altid tingene i forhold til noget andet vha. dit perspektiv og din komposition.
  • Brug et interessant perspektiv til at fange publikum.
  • Brug lys og farver til at skabe og underbygge følelserne - sæt dig ind i farvernes betydning.
  • Anvend omgivelserne til at fortælle historien, ikke til at skabe en ny. 
  • Vælg om du vil være antydende eller direkte i dit billedsprog.
Husk at 100 fotografer skaber 100 forskellige billeder - og følelser.