Den fotografiske udstilling om usynlige ar, er en udstilling, som sætter fokus på de psykiske handicap, som voksne børn af misbrugere lever med.

Serien består af en række billeder, som har til formål, at vise at voksne børn af misbrugere lever et tilsyneladende helt almindeligt liv, men at ar på deres sjælen til tider vanskeliggør deres hverdag, kærlighedsforhold, selvværd, arbejdsliv og deres eget forældreskab.


Du må undskylde, at jeg gjorde dig ondt

Enter a Heading

Den fotografiske udstilling om usynlige ar, er en udstilling, som sætter fokus på de psykiske handicap, som voksne børn af misbrugere lever med.

Serien består af en række billeder, som har til formål, at vise at voksne børn af misbrugere lever et tilsyneladende helt almindeligt liv, men at ar på deres sjælen til tider vanskeliggør deres hverdag, kærlighedsforhold, selvværd, arbejdsliv og deres eget forældreskab.

Billederne fremstår som stærke portrætter med et tilhørende kort udsagn, som de portrætterede ville ønske, at de havde fået før de mistede deres nærmeste til misbruget. Udsagnet skal tolkes som en bevidstgørelse af netop dét problem, som de kæmper allermest med i deres voksne hverdagsliv. Det er allesammen problemstillinger, som måske ikke lyser ud af de portrætterede, men som de lever med i det skjulte - eller som kun de allernærmeste kender til.

Alle de portrætterede har mistet en forælder til misbrug eller til misbrugsrelaterede sygdomme. Fælles for alle er, at de har mistet uden at få påbegyndt en heling af de ar, som de har fået på sjælen i deres opvækst.

Billederne udstilles som storformatprint med en tilhørende tekst til hvert billede. Derudover udgives et hæfte med billeder og tilhørende historier. Udstillingen åbnes med en fernisering og der arbejdes på en udstillingsplan der sikrer eksponering i hele Danmark.

Udstillingen og historierne skal skabe opmærksomhed på - og åbne debatten om - at mange voksne lever med ar på sjælen fra en hård opvækst og måske har brug for hjælp.

Fotografen bag udstillingen, Susanne Bøgeskov Fischer, er selv opvokset i et misbrugshjem og arbejder fortsat som voksen med, at forsøge at finde en personlig ro i de problematikker, som det har medført:

“Selv efter mange års personligt arbejde med de mønstre, som min bagage indeholder, kæmper jeg med at dæmonerne dukker op.. Særligt mærker jeg, at dét, at min mor aldrig viste nogen form for anger påvirker, mit liv. Jeg søger retfærdighed og også gerne en undskyldning hvis nogen har såret mig det mindste. Jeg kan i perioder hige voldsomt efter at høre ordene “du må undskylde, at jeg gjorde dig ondt”. Jeg oplever også, at savne en referenceramme i forhold til de problematikker mine egne børn står i. Jeg kan ganske enkelt ikke genkende tiden og livet fra min egen barndom, hvilket til tider kan gøre mig i tvivl om hvordan jeg skal tackle forskellige ting. Jeg higer efter, at føle mig  betingelsesløst elsket, hvilket jeg ved er en af de typiske problemstillinger man tager med sig fra en opvækst, hvor alkohol og stoffer var højere elsket end noget andet. Jeg har flere venner, som er opvokset i svære vilkår også, og jeg ved fra dem, at de også kæmper med usynlige ar, som de i hverdagen kæmper for at skjule. Jeg kunne godt tænke mig at skabe en debat og et fokus på problematikken på en lidt anderledes måde."

Follow me on Instagram